Ny karrierevej

Navn

Maiken H.

Opgave for 5R People

Mødebooker

Tid hos 5R People

2 år

Nyt job hos

Tryg Forsikring

En ny karrierevej blev en realitet for Maiken

For lidt over to år siden arbejdede Maiken i en tøjbutik i Aarhus, uden nogen klar idé om retningen for sit arbejdsliv. Tilfældigt hørte hun en af sine venner nævne 5R People og de forskellige muligheder, der lå i et job der. Tanken om at skifte job begyndte langsomt at tage form, og til sidst besluttede hun sig for at ansøge hos 5R People. Hun fik jobbet og startede med telefonsalg, men indså hurtigt, at det ikke var den rette plads for hende. Heldigvis tillod fleksibiliteten hende at prøve kræfter med mødebooking, hvor hun følte sig langt mere hjemme.

Selvom Maiken havde erfaring med salg, var det mødebooking, der virkelig tændte en gnist hos hende, på trods af hendes manglende erfaring på området. På spørgsmålet om, hvorvidt dette var en stor udfordring, svarer hun: “Man får en grundig oplæring, og med støtte fra kolleger og ledere bliver man virkelig klædt godt på til at udføre opgaven på egen hånd.”

Vil du vide mere om jobbet
som mødebooker?

“Desuden havde jeg glæde af at sparre med mine fantastiske kolleger”

I dag, når vi spørger Maiken, hvad hendes tid hos 5R People har givet hende, svarer hun: “Under min ansættelse hos 5R har jeg lært utrolig meget om salgsteknikker og hvordan man bedst håndterer forskellige kundetyper. Gennem diverse oplæg, kurser og træning i B2C og B2B salg følte jeg mig som medarbejder tryg og godt rustet til opgaven. Desuden havde jeg glæde af at sparre med mine fantastiske kolleger, der deler min entusiasme for salg og mødebooking.”

Som tidligere nævnt var det ikke indlysende, at dette skulle være hendes karrierevej. Men jobbet hos 5R People åbnede en dør til en stilling som forsikringsrådgiver hos Tryg Forsikring – et job, hun to år tidligere aldrig havde forestillet sig at få tilbudt eller vælge. Erfaringen og passionen for B2C salg, som hun opbyggede hos 5R, gjorde hende til en yderst attraktiv medarbejder for Tryg.

Afslutningsvis anbefaler Maiken 5R People: “Jeg synes, man skal søge job hos 5R People, hvis man kan lide at blive udfordret eller blot er i tvivl om, hvad ens næste skridt på karrierevejen skal være. 5R People åbner mange døre og giver mulighed for at udforske forskellige karriereveje, uanset ens ønsker og forventninger. Desuden bliver man hurtigt en del af et trygt fællesskab på arbejdspladsen.”

Interesseret i jobbet som mødebooker?

Ansøg om et job i dag

En kvinde tager i mod et opkald. med et headsæt

INSTAGRAM

Aarhus

Emilie fortæller om forfremmelse og sportsdrømme
En mand smiler mens han taler med sin kvindelige kollega
Salgsfremmende træning inden for telemarketing salg
Job i Malaga, Spanien
Anton fortæller om hans studiejob i Aarhus