Røde Kors

Et samarbejder der redder liv

“5R Peoples indsats har resulteret i en imponerende andel af Røde Kors’ støttemedlemmer, idet de står for at hverve omkring halvdelen af alle nye støtter”

Samarbejdet med Røde Kors

I 2018 indledte vi samarbejdet med Røde Kors.
Vi er udover samarbejdet med de fantastiske mennesker også utroligt stolte og glade for at kunne støtte deres mission om at redde liv og hjælpe udsatte mennesker gennem kriser og katastrofer.

Vi har taget en snak med Liv fra Røde Kors om vores samarbejde.

Et samarbejde indledes:

Røde Kors håndterer hvert år et imponerende antal leads og et bredt spektrum af opgaver, hvilket omfatter blandt andet indsamling af donationer, medlemspleje og opfølgning på eksisterende støttemedlemmer. Deres behov for at opretholde en høj kvalitet i kommunikationen med både nuværende og potentielle støttemedlemmer har gjort det nødvendigt at udlicitere store dele af deres interne callcenter. Efter en grundig vurdering af potentielle samarbejdspartnere valgte Røde Kors 5R People som en af de foretrukne aktører. Denne beslutning blev blandt andet truffet på baggrund af 5R Peoples stærke ry for at levere pålidelige, gode og konsistente resultater, som sikrer en professionel og imødekommende dialog med Røde Kors’ mange interessenter.

Liv beskriver samarbejdet således:

Vi har et meget stærkt og tæt samarbejde med 5R People, som har vist sig at være en værdifuld partner i vores arbejde. Hver uge afholder vi et fast møde, hvor vi gennemgår aktuelle og strategiske emner og sparrer med hinanden om performance, nye initiativer, bemandingsbehov, ledelsesudfordringer og kvalitetsforbedringer. Disse møder skaber et forum for løbende optimering og gensidig vidensdeling, som styrker vores samarbejde og sikrer, at vi konstant arbejder i samme retning. Kommunikationen med 5R People er rigtig god; vi oplever, at de lytter og engagerer sig i vores behov, samtidig med at de følger op på de ting, der bliver drøftet. Udover vores ugentlige møder sender 5R People også en detaljeret rapport, som giver et dybdegående indblik i ugens performance. Rapporten indeholder nøgletal og analyser af samtaler, kundeinteraktioner og resultatmålinger, hvilket giver os et solidt fundament for fremtidige justeringer og udvikling af samarbejdet.

Kort om Røde Kors:

Der er ca. 13 millioner frivillige (heraf 35.000 danskere) i 192 lande.
Alle disse frivillige udgør rygraden i Røde Kors. De har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. ”Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion.”

2 Røde Kors medarbejdere

Lad os varetage jeres callcenter aktiviteter

Vi tilbyder et fleksibelt og skalerbart setup,
der kan håndtere hele kunderejsen.

Resultatet af samarbejdet med 5R People:

Røde Kors har, udover deres eget interne callcenter, samarbejde med tre eksterne aktører, der står for hvervning af faste støttemedlemmer. Blandt disse eksterne partnere skiller 5R People sig særligt ud og bekræfter deres gode ry som en troværdig og effektiv aktør inden for fundraising og hvervning. 5R Peoples indsats har resulteret i en imponerende andel af Røde Kors’ støttemedlemmer, idet de står for at hverve omkring halvdelen af alle nye støtter, der tilslutter sig Røde Kors i Danmark. Deres arbejde udmærker sig ved historisk høje hitrater på donationsleads, som ligger på over 20 %, og i perioder har deres kanvas-hitrate nået omkring 2 %, hvilket er et særdeles flot resultat. Disse høje hitrater vidner om 5R Peoples dedikation til Røde Kors’ formål samt deres evne til at engagere mennesker og skabe varige relationer med nye støttemedlemmer. Det kontinuerlige fokus på kvalitet og målbare resultater sikrer, at Røde Kors kan udvide sin støttebase og derved styrke sin indsats for humanitære formål i både Danmark og resten af verden.

Afslutningsvis kan vi konkludere, at samarbejdet med 5R People har været en stor støtte for Røde Kors. De leverer stabile resultater og viser sig som en pålidelig og venlig samarbejdspartner, der er i stand til at håndtere vores store setup på en effektiv måde. Deres fleksibilitet og evne til at skalere op og tilpasse sig større opgaver og medarbejdervolumen har været en værdifuld del af vores arbejde med at hverve nye støttemedlemmer. Dette samarbejde bidrager positivt til vores indsats og hjælper os med at nå ud til endnu flere støttemedlemmer.

Interesseret i et samarbejde?

Smilende salgsagent med head sæt.